Udstyr

Når du bager cupcakes skal du bruge noget forskelligt udstyr. Jeg vil her liste hvad du som minimum skal bruge, hvor du kan købe det og nogle af de ting du kan udvide med hen ad vejen.

Muffinforme i metal
Papirs forme
Smørekniv
Sprøjtepose
Røremaskine eller elpisker
Masser af pynt af forskelig art: krymmel, bær, nødder etc.

Metal muffin forme med 12 huller.

Kan købes i føtex og andre supermarkeder. Du kan også bruge andre slags forme, men jeg forestrækker dem af metal, da' de holder kagens form rigtig godt.

Papirs forme.

Du kan købe dem i diverse supermarkeder og nogle særligt fine af slagsen i The og Kaffe Delikatessehuset på Gammel kongevej 163 og i specialkøbmanden i Rødovre: H. J: Holst Vej 14, 2610 Rødovre. Hvis du ikke lige er i nærheden kan du også købe på deres hjemmesider:

www.delikatessehuset.dk
www.specialkoebmanden.dk

I det hele taget har de et hav at fantastiske kage sager i begge disse butikker og på deres hjemmesider. Så tjek dem ud.

Smørekniv:

En blød smørekniv uden takker til at smøre frostingen ud på kagen med. Kan købes i div. køkkentøjs forretninger.

Sprøjtepose:

Kan også købes i diverse køkkentøjsforretninger. Køb en med forskellige størrelser tipper og brug den største til at putte frostingen på kagen med.

Røremaskine eller elpisker:

Det er fantastisk at ha' en røremaskine når man laver cupcakes. Både til at røre dejen med, men i særdeleshed til at lave frostingen, som kan være hård at røre i hånden. Men det kan lade sig gøre, så hvis ikke du har en røremaskine eller har lyst til at bruge en masse penge på én, så fortvivl ikke. Du kan sagtens være med alligevel. Jeg har en billig røre maksine som vi fandt i Aldi til 1.300 kr. og som virker udemærket, men jeg har altid ønsket mig en kitchen aid røremaskine. Kun fordi de er så fine og retroagtige. Jeg har dog kunne opsnuse at Kenwoods røremaskine er den bedste. Men ta' ikke mit ord for det. Gå på jagt selv og undersøg markedet. De fåes alle vegne der handler med køkkenudstyr.
Alternativt bruger du bare din elpisker og sørger for at smøret er blødt.

God jagt